Produktvalg
×

Gå til detaljer
Varenummer

Min konto

×

Velkommen til SMC's Eshop!
Har du spørgsmål eller brug for hjælp kan du klikke her. Hjælp til eShop.

Tips til din ansøgning

Gør din ansøgning til den bedste reklame for dig selv

Hvad lægger vi vægt på i din ansøgning?

Brug din ansøgning til at gøre opmærksom på dig selv!

Husk altid at skrive en overbevisende ansøgning, og vedlæg alle relevante dokumenter. Det er en fordel, hvis ansøgningen er fuldstændig, fordi den da straks vil kunne videresendes til den pågældende afdeling. En fuldstændig ansøgning består for os af følgende:

  • En overbevisende ansøgning, der også indeholder forventet løn og mulig tiltrædelsesdato
  • Dit komplette CV med alt indhold, der er relevant for stillingen
  • Relevante beviser (eksamensbeviser, kursusbeviser samt udtalelser fra tidligere arbejdsgivere)
  • Universitets certificates (bachelor, diplom, master etc.)
  • Andre dokumenter, der er relevante for den stilling, du søger.

Sådan ansøger du - ansøgerprofil

Enhver god ansøgning starter med en selvanalyse. Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Hvilke kompetencer kan jeg bidrage med til den opslåede stilling?

Jo ærligere og mere uddybende du besvarer disse spørgsmål, og jo bedre du opfylder vores krav, jo mere sandsynligt er det, at din ansøgning bliver vellykket. Det er vigtigt, at du virkelig er overbevist om, at den opslåede stilling og SMC som virksomhed passer til dig.

Selvanalysen vil også hjælpe dig senere ved den personlige samtale. Jo mere realistisk du er, jo mere autentisk og overbevisende vil du fremstå, og jo bedre kan du besvare selv svære spørgsmål. Specielt spørgsmålet om, hvorfor du er den rette kandidat til stillingen?

Sørg for, at alle relevante dokumenter samt dit CV er vedlagt din ansøgning. Sørg for at strukturere dine dokumenter, så de fremstår overskuelige og indbydende.

Dit CV

Sørg for, at der er en rød tråd i dit CV. For eksempel bekræfter naturvidenskabelige fag på A-niveau valget af en teknisk uddannelse med henblik på at søge et teknisk orienteret job. På denne måde virker din ansøgning mere autentisk, og vi er bedre i stand til at forstå, hvorfor du søger et bestemt job.

Hvis du har valgt at skifte retning og har prøvet kræfter med andre områder i løbet af din karriere, er vi interesseret i at høre om bevæggrundene for din beslutning.

Din ansøgning

En ansøgning skal være kort og vedkommende. Henvisninger til CV'et og jobannoncen er ikke længere nødvendigt. Generelt skal du bruge din personlighed i ansøgningen. Angiv dine personlige grunde til, at du gerne vil arbejde for SMC.